Boganmeldelse af Hvem ejer dig -det gør du!, af Henriette Søvind

Annonce – Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.

Hvem ejer dig det gør du! af Henriette Søvind
Hvem ejer dig det gør du! af Henriette Søvind, en selvhjælpsbog

BOGANMELDELSE

Titel: Hvem ejer dig – Det gør du!

Forfatter: Henriette Søvind

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 220

Bedømmelses Karakter: ❤❤❤❤❤🤍       (❤❤❤❤❤❤ hvis du er klar på at arbejde med dig selv)

 

Hvem ejer dig – det gør du! en selvhjælpsbog

Dette er en boganmelselse af bogen “Hvem ejer dig -det gør du!” Det er en selvhjælpsbog, så sæt dig til rette, hav gerne pen og papir klar. Eller måske en lille notes bog, da dine noter kan være guld værd for dig. Hvis du altså ikke vil skrive direkte i bogen.

 

Hav kleenex klar!

Hav også kleenex klar til dit blødende hjerte. Henriette Søvind fortæller meget beskrivende om sit livs op og nedture. En del nedture, så det næsten gør helt ondt at læse hvordan Henriette rejser sig og starter samme kendte cyklus en gang til. Samtidig er det også enormt misundelsesværdigt skrive en bog, efter alt det man har været i gennem. En bog der kunne have hjulpet en selv for mange år siden. Livshistorien vidner også om hvorfor det er så vigtigt at stoppe op og hjælpe sig selv, eller række hånden ud og få hjælp. Hvis ikke så fortsætter man den dårlige rytme. Den rytme man kender.

 

Dit eget liv kommer i perspektiv

Når man læser om Henriettes liv, kommer ens eget liv lidt i perspektiv. I hvert fald for mit vedkommende. Når man kan rejse sig oven på det Henriette har været i gennem, så kan JEG også. Jeg havde lige brug for Henriette Søvinds bog. Jeg står selv i en situation hvor selvransagelse og revurdering er et must. Jeg blev faktisk nødt til at læse bogen 2 gange. Fordi man mens man læser arbejder så meget med sig selv i tankerne, at det er svært at rumme bogen som helhed. Og jeg kommer til at læse bogen mange gange endnu, da det at arbejde med sig selv jo ikke stopper, fordi bogen gør.

 

Nysgerrig på Livsdesign

Henriettes bog har også gjort mig rigtig nysgerrig på begrebet Livsdesign. Begrebet er lidt ligesom at skrive dine drømme ned som et mål. Derved gør det drømmen så håndgribelig, da du har din egen beskrivelse for hvordan du vil nå den. Tænk at selv kunne designe sit liv, så man når alle sine drømme på sin egen måde.

 

Bogen bedømmelse afhænger af DIG!

Jeg har givet bogen 5 ❤  og det har ikke noget med bogen at gøre. Får at bogen kan opnå 6 ❤, kræves der enormt meget af dig. Det er meget nemmere at se hvad der er galt med andres liv en ens eget. Hvis du ikke er klar til at tage hul på dig, så får du heller ikke det fulde udbytte af bogen. Hvis du overvejer om du er klar, så vidner Henriettes liv om, at det bliver ikke bedre at vente til i morgen eller en måned eller 1 år. Det er NU og det er DIN fremtid. ❤

Hvis du har lyst til at købe bogen “Hvem ejer dig – det gør du! Så kan du købe den på forlaget Forfatterskabet.dk, hos SAXO, eller forfatteren Henriette Søvind selv (reklamelinks)

 

Boganmeldelser i fremtiden

I fremtiden vil jeg lave boganmelselser 1-2 bøger om måneden. Næste boganmeldelse bliver af en børnebog, som jeg anmelder sammen med mine børn. Jeg har endnu ikke helt besluttet hvilken bog det skal være, så det må du have til gode. Hvis du vil læse boganmeldelsen fra sidste måned Feminin Business med Maskulint Drive her har du lyst til at læse noget lidt sjovere så kan du læse om Hr. Regnorms lortedag her.

Da jeg i september måned har været uden arbejde for første gang nogensinde i mit liv… udkommer dette indlæg også på en tirsdag (den 1. okt). Da jeg ikke må udgive reklame blogindlæg på dagpenge. Heldigvis for jer starter jeg nyt og spændende laborantjob i dag, hvor jeg skal undervise en masse nysgerrige studerende i laboratorieøveler. Jeg glæder mig helt vildt, til at lære fra mig.

 

Rigtig god læselyst! ❤

Hav en SKØN tirsdag. Husk at med de rigtige kollegaer og det rigtige liv, så er selv tirsdag en dag man ser frem til ❤



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *