Boganmeldelse af Feminin business med maskulint drive, af Dorte Lytje

 

AnnonceBogen er modtaget som et anmeldereksemplar. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.

Feminin Business Maskulint Drive
Feminin Business med Maskulint Drive -Boganmeldelse By Michala T

 

Boganmeldelse

Titel: Feminin business med maskulint drive

Forfatter: Dorte Lytje

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelsesår: 2019

Antal sider: 292

Bedømmelses Karakter: ❤❤❤❤❤❤        (max er = 6❤)

 

 

Min første boganmeldelse

Dette er min første boganmeldelse siden jeg gik i skole, hvilket er pænt langt tid siden… Jeg læser mange bøger. Jeg ELSKER at læse bøger.

Jeg er HELT alene hjemme. Det sker ellers ikke så tit med 3 børn og mand der er selvstændig og arbejder hjemmefra. Så jeg har taget mig noget MIG tid.

Jeg sidder i mit drivhus i en jungle af tomatplanter. Jeg elsker mit drivhus. Det er som om tiden står stille herinde. Jeg taget tæppe og nyder en kop god kaffe i et krus der minder mig om min barndom i min farmors kolonihave alt i mens regnen slår på taget.

Jeg har sat mig med en bog af Dorte Lytje, som jeg har fået æren af at anmelde på min blog. Den hedder Feminin business med maskulint drive. Jeg elsker den titel, fordi den nok rummer alle årsager til at jeg ikke selv har taget springet som selvstændig og måske også årsagen til at jeg misundes og samtidig undres over min mand 100% maskuline business.

Jeg startede med forordet i går aftes og allerede nu ved jeg at det bliver en god bog.
Jeg kan næsten allerede mærke at der vil være lys der kommer til at gå op for mig samtidig med at man bliver taget i hånden hele vejen. Ikke skubbet, ikke båret, men taget i hånden. Når Dorte tager en i hånden giver hun den et lille klem, med forsikringen om, at hvis jeg kan , så kan du i hvert fald også.

Nu vil jeg læne mig trygt tilbage og nyde at læse Dorte Lytjes flotte bog. ❤️

 

 

Feminin business med maskulint drive

Jeg har selv et brændende ønske om at skrive og få udgivet min egen bog en dag. Derfor ligger jeg også mærke til hvordan bogen er udført. Da jeg fik bogen i hånden første gang, var mit første indtryk WOW en lækker bog. Den har et lækkert layout med flot opsætning og flotte billeder.

Som du kan forstå havde jeg rimelig høje forventninger til bogen. Jeg har været forbi Dortes Lytje’s hjemmeside inden jeg blev tilbudt at anmelde hendes bog. Med høje forventninger fra start, kan man godt være nervøs for at blive skuffet. Jeg er på ingen måde skuffet over bogen. Jeg slugte den råt. Det er første gang længe jeg har læst, mens jeg laver mad og stået op længe før de andre står op for at læse (kl. 5.30 på en lørdag). Hvis man ikke regner forordet med, så læste jeg bogen på under 24 timer fra jeg startede til jeg var færdig. Og det endda selv om vi laver pizza hver fredag og ser film sammen alle sammen, så der lå bogen på bordet og brændte lidt…

 

 

Bogen handler om

Feminin business med maskulint drive handler om Dorte Lytjes og hendes vej til den business hun i dag driver med stor succes. Dorte er startet meget ungt som selvstændig og er ikke gået den direkte vej. På vejen til i dag har Dorte dog lært en frygtelig massen, som er årsagen til at hun har en succesfuld business i dag. Og bogen beskriver virkelig godt fordele og ulemper ved hele processen fra Dorte startede til nu.

Bogen handler ikke om mænd og kvinder, men om måden at drive business på. Feminin business i sig selv, er en business der har hjertet med og god mavefornemmelse, som kan have svært ved at komme ud over stepperne og rent faktisk tjener penge på det man laver. Hvorimod maskulin business er fuldfart ud over stepperne og nogen gange uden at have hoved og hjerte med sig.

Feminin business med maskulint drive handler om at finde den måde der er rigtig for dig. Når du finder det rigtige mind set og kender dine fordele og “bagdele” i forretning, så er det også lettere at lave en skudsikker plan. Den handler om hvorfor det er så vigtigt at gøre det på din egen måde med din egen stemme. Hvis du prøver at ramme præcis samme gruppe, som alle de andre, på præcis samme måde, så er det kun pris du kan skille dig ud på. Hvor imod hvis du bygger din business på dig, så er det kun dig der har det du har. Det er ikke alle der vil vælge dig, men dem der gør er langt bedre og gladere kunder. De er også villige til at betale hvad det koster, fordi de sætter pris på dit produkt.

 

 

Jeg kan se mig selv…

Flere gange i teksten tænkte jeg at det kunne være mig hun snakkede om. Jeg er ikke selvstændig, men er meget kreativ og fungerer bedst præcis som Dorte skriver. Jeg har bare været rigtig lang tid om at definere mig selv. Og måske og erkende og acceptere mig selv. Jeg kan præcis lige som Dorte have tonsvis af ideer i hovedet, som dør så snart jeg når til det punkt, hvor jeg skal til det “kedelige”. Så Dortes mange fif på både godt og ondt, har virkelig rykket min opfattelse af business og mig selv.

Jeg elsker de mange små citater, der rammer plet hver gang. Ligesom jeg har kopiret det lille fif, med at sætte en alarm hver dag med en reminder til sig selv om at sætte pris på det man har. Fordelen er også at hvis man lige snooser beskeden, Så får man beskeden en gang til. Så bliver glad igen af beskeden. Hvis du ikke synes du får gjort det der er din passion, er det også en reminder om at få gjort noget ved det. “Gør mindst 1 ting om dagen, der gør du kommer tættere på dit mål.” er også et fif jeg har taget til mig. Ideer bliver kun til noget hvis der kommer aktion på.

 

 

Heldig eller modigt drive?

Jeg tror Dorte har haft et behov for at skrive denne bog, for at uddybe at hun ikke er kommer dertil hvor hun er i dag med held. Det er i virkeligheden de færreste der opnår succes med udelukkende held. Held er kun en meget lille del af det. Det handler om beslutninger på de rigtige tidspunkter. Og nogen gange kommer det tidspunkt først når man står 100% ved sig selv. Og samtidig er villig til at knokle for det. Dorte synes ikke selv hun er modig. Men det synes jeg. Dorte har taget mange modige valg i hele sin karriere, som gør at hun har erfaring og viden til at kunne drive en succesful business i dag. Dorte har dedikeret sig til lære andre hvordan de kan spare sig for den lange vej hun har taget og springe direkte til den rigtige vej.

Hvis du går med en drøm om at blive iværksætter eller er iværksætter, men ikke rigtig kan finde din rigtige hylde, så skal du helt sikkert læse Dorte Lytjes bog Feminin business med maskulint drive.

Hvis du har lyst til at læse bogen Feminin business med maskulint drive, kan du købe den på forlaget forfatterskabet.dk eller på Dorte Lytjes hjemmeside dortelytje.com. Jeg nød i hvert fald at læse bogen.

 

God læselyst!

Hav en dejlig fredag og en SKØN weekend ❤



1 thought on “Boganmeldelse af Feminin business med maskulint drive, af Dorte Lytje”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *