Det skal du tænke på når du køber robotplæneklipper

Annonce

Roborplæneklipper
Det er hårdt arbejde når vores robotplæneklipper.

Derfor købte jeg en robotplæneklipper

Jeg købte en robotplæneklipper til min mand for en del år siden nu. Jeg købte den fordi jeg ikke selv kunne starte græsslåmaskinen, så det var min mands job. Han var meget lidt hjemme og det var nærmest umuligt for ham at nå at slå græsset så ofte, som jeg ønskede det skulle være slået.

 

Undersøg før du køber

Den gang boede vi i Malmø og vores have så noget anderledes ud. Jeg synes selv jeg havde undersøgt rigtig meget. Hvilken model der var bedst til den rigtige pris, antal kvadratmeter m.m. Men vores græsplæne var delt op i 2 med en sti af fliser i mellem. Den robotplæneklipper jeg havde købt fungerede med kabel rundt, og hvis vi skulle installere den troede vi at vi skulle have fliser op. Dette resulterede i at vi aldrig fik den indstalleret i vores gamle hus. (STOR FEJL)

Vi har fået installeret den i vores “nye” have, men stadig med en del arbejde.

Nu kan det godt lyde som om jeg taler robotplæneklipper ned. DET GØR JEG IKKE! Lando som han hedder er mit bedste køb til dato, da han sparer os for SÅ meget tid i hverdagen. Tid som vi kan bruge på noget vi synes er sjovt. Det havde bare været lettere for os, hvis vi havde vidst hvor let den i virkeligheden var at installere. Og hvis jeg havde haft denne guide.

Da vi startede med at installere græsklipperen, havde vi ikke en endelig plan for haven. Vores kører med kabel som sensor, og derfor er det en meget stor fordel at det er planlagt at den skal køre hvor du installere den. Ellers ender du med at skulle lave det hele om. Derfor er det en stor fordel at du har tænkt over hvor den skal køre og ikke skal køre før du går i gang.

Dette skal du tjekke

Hvilken sensor form bruger robotplæne klipperen? Er det med kabel eller GPS styret. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Det er lettere at indstallere med GPS styring. Du har ikke usikkerheden med er kablet langt nok, vil den klippe kablet over osv. Til gengæld vil en græsklipper med kabel aldrig køre uden for dit afgrænsede område. Derved kan den ikke stikke af ind i et blomsterbed, jordbærerne eller ind hos naboen. De fleste GPS styrede er dog til meget store plæner. 

  • Hvor mange kvadratmeter græs kan den dække/slå? Det er en rigtig god ide’ at vælge en robotplæneklipper der kan slå lidt mere end du har græs til. Hvis det er meget tæt på max begrænsning, skal den ind og lade midt i en klipning og så tager det længere tid for den at slå det.
  • Hvordan programmerer du plæneklipperen? Vores kan man indstille tiden den skal starte, hvor mange timer den skal køre og hvilke dag den skal køre. Der findes også simplere maskiner, der kører ud samme tid hver 2. dag. Den tid den kører ud er den tid du startede maskinen første gang du tog den i brug. Har den kode eller, hvis nogen skulle få lange fingre.
  • Hvad gør den hvis det regner? Det kan jo ske det regner i lille Danmark. De fleste robotplæneklippere har regnsensorer og kører ind, hvis det regner. Der findes nu også robot klippere, der kan køre og stå ude i regnvejr. Hvis din robotplæneklipper kører ind, når det regner skal den have et hus den kan køre ind i hvis det regner. Min mand har bygget et, men i dag kan man også købe modeller, hvor huset følger med.
  • Hvilken robotplæneklipper er bedst? Tjek forskellige test. Der sker rigtig meget med udviklingen af robotplæneklippere og det er rigtig svært at vejlede. Din have og din økonomi kan gøre at en maskine er mere attraktiv end den jeg ville vælge. På roboteksperten.dk kan du sammenligne flere forskellige mærker på markedet, eller når du har valgt mærke, hvilken model skal man så gå efter?

 

GDS Robotplæneklipper hus
Min mand bygger hus til vores robotplæneklipper

Hvordan valgte jeg?

Da jeg købte vores Lando (WORX Landriod), valgte jeg den ud fra at den var “bedst i test” i Sverige og den havde en fornuftig pris og på tilbud i Danmark. Jeg valgte en der havde kabel fordi den var billigere. Samtidg skulle jeg ikke være nervøs for at den ødelagde mine bede. Jeg valgte en der kunne programmeres, med kode og regnsensor.

 

5 myter om robotplæneklippere

  1. En robotplæneklipper den larmer! Hvis en robotplæneklipper larmer mindre end den gør, ville du ikke vide den kom. Så lidt larmer den faktisk. Selv om det kunne være rart hvis den slet ingen lyd sagde, så er der alligevel en sikkerhed i at du kan høre den bare en lille smule. Hvis du nogensinde har slået græs eller set nogen gøre det vil du vide at en almindelig græsslåmaskine larmer rigtig meget. Så der skal virkelig meget til, hvis den skulle larme mere end en almindelig græsslåmaskine. 
  2. En robotplæneklipper klipper grimt! En robotplæneklipper klipper ikke i baner paralelt, som en almindelig græsslåmaskine. Den klipper på kryds og tværs og laver derfor ingen baner. Nogen vil synes det ser grimt ud og så skal de ikke købe en robot klipper. Hvis robotten har holdt pause og græsset er blevet lidt højere end normalt, vil det tage den nogen dage at slå, eller man skal køre den lidt ekstra. Hvis du har genstridig ukrudt i din plæne, kan den have svært ved at slå det. Mælkebøtter med mere forsvinder i din græsplæne, da de ikke kan tåle den hyppige græsslåning.
  3. Den skader pindsvin! Pindsvin kommer frem i skumring, hvor duggen er faldet. Det er de færreste der slår græs når duggen er faldet. Det er hverken sundt for maskinen pga. fugten skader knivene og græsset bliver ikke klippet så pænt. Hvis du er nødt til at slå i skumringen, så tænkt kraftigt over det, når du vælger klipper om en robot er noget for dig. Det kan være du har så stor en plæne at den er nødt til at køre meget længe. Så kunne man jo overveje om man skulle have flere maskiner kørende. (de købes jo helt ned til 2500kr med alt nu).

Jeg håber du blev klogere og det nu er nemmere for dig at vælge. På  Roboteksperten.dk  kan du nemt finde en masse modeller på markedet og sammenligne fordele ulemper. På Plænerobot.dk finder du lidt mere specielle maskninger og sammenligner er populære modeller.

 

Jeg er SÅ glad for vores robotplæneklipper

Vores Lando er som sagt mit bedste køb til dato. Vi glædes over vores pæne græsplæne hver dag. Så flot har vi aldrig haft vores plæne, og det endda uden at bruge ret meget tid på det. Jeg elsker min simpel have, som passer til vores motto “Simple life”.

Hvis du vil læse mere kan du læse om Hvordan du slipper af med bananfluer her eller Hvornår man sætter hvidløg her

Du kan også følge mig på Facebook, Instagram eller Bloglovin.

 

Hav en rigtig dejlig fredag og en SKØN weekend!



3 thoughts on “Det skal du tænke på når du køber robotplæneklipper”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *