Hvidløg, hvornår sætter man dem?

Sådan sætter man hvidløg

Hvornår skal man sætte dem?

Man kan lægge hvidløg hele året. Det bedste er dog at lægge dem okt/nov inden frosten kommer. For at hvidløgene skal nå at dele sig skal de have frost. Sæt dem gerne tidligt, da det tager 10-12 måneder før de har delt sig nok. ( lige nu skal jeg i gang med palleramme nr. 2, som bliver lagt forskudt)

 

 

Hvor køber du dem?

Du kan sagtens vælge løg fra supermarkedet. hvis du vælger økologisk vil de formegentlig spire hurtigere, da de ikke er tilsat nogen spirehæmmende stoffer.

Hvis du vælger danske hvidløg, er du sikker på de egner sig de danske vejrforhold. Derved er større chance for et godt udbytte.

Sådan sætter du hvidløg

 

Hvordan lægger du dem?

Du deler simpelthen bare hvidløget i fed. Stikker et hul i jorden med din finger. Mine huller var så ca. 5-7 cm dybe. Som det kan ses havde jeg en stolt hjælper. Jeg har lagt fed fra 4 hvidløg. Det passer lige til en palleramme.

Min lille hvidløg sætte hjælper

Du skal huske at klippe toppene af når de skyder, da det tager kraften fra løgene. Løgtoppene kan du bruge som lækker purløg. De er fyldt med alt det gode.

Hvidløgstoppe

Husk!

Husk at maker’, hvor du har sat dine løg, da du jo ikke kan se dem uden top på. Jeg har markeret med en frysepose bundet på en pind. pinden har jeg stukket ned i venstre hjørne. Når alle paller ser tomme ud om vinteren, kan jeg tydeligt se hvilken, der var hvidløg i.

Ovenstående er fra november sidste år. Jeg er nu ved at gøre klar til en palleramme mere. I den sætter jeg hvidløg nu, så jeg har hvidløg hele året.

Jeg elsker min have og der komme mange flere indlæg om haven, drivhuset og opskrifter af avlen fra haven. Men for nu…

Rigtig god fornøjelse med hvidløgene…



2 thoughts on “Hvidløg, hvornår sætter man dem?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *